...

Reklamation

Har du oplevet en fejl eller mangel ved din ordre.
Læs her hvad du skal gøre og hvordan du skal forholde dig.

Når du handler hos copenhagenluxe.dk har du de lovpligtige 2 års reklamationsret. Dette betyder, at du enten kan få varen ombyttet, repareret, pengene tilbage eller afslag i prisen, alt afhængig af den konkrete situation.

Hvis du mod forventning modtager en forkert vare, en vare med mangel eller en vare med fejl – skal du som det første kontakte vores kundeservice på Admin@copenhagenluxe.dk. Informer i mailen om det blot er information til en returvare eller om du ønsker at oprette en sag. Læs mere om reklamation/mangel her.
Hvis du skulle opleve fejl eller mangel på en vare købt i en af vores butikker skal du tage kontakt til én af vores fysiske butikker. Vi kan ikke håndtere reklamationer for butikskøb online.

Før du reklamerer er det en god idé, at læse punktet “afklaring” nederst på siden her.

Reklamationsretten gælder fejl og mangler i materiale og/eller fremstilling af produktet. Det er et krav, at reklamationen er berettiget og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller en anden skadeforvoldende adfærd. F.eks. hvis varen ikke er vasket korrekt og efter vaskemærkets instrukser eller ved forkert benyttelse af imprægnering.

  • Hvis begge parter bliver enige om et afslag i prisen frafalder reklamationsretten herefter på samme fejltype på varen.
  • Vælger du som forbruger at reparere på en vare, uden først at have kontaktet og aftalt dette med os, vil din reklamations ret bortfalde. Vasker du f.eks. varen for at afhjælpe en plet, vil din reklamationsret bortfalde, da skaden er forsøgt udbedret uden at reklamere til Copenhagenluxe.dk.
  • Tager du varen i brug efter, at have opdaget fejlen, vil din reklamationsret bortfalde.
  • Hvis varen ikke er vasket korrekt efter vaskemærkets instrukser, som har forvoldet varen skade/slitage, vil reklamationsretten bortfalde.

Du skal reklamere indenfor rimelig tid efter, at du har opdaget manglen eller fejlen ved varen. Dette gøres via mail til admin@copenhagenluxe.dk, hvor du oplyser følgende:

  • Ordre nummer
  • Style nr. & størrelse
  • Retvisende billeddokumentation af fejlen og varen – man skal kunne se hvad billederne forestiller, hvorfor de ikke må være slørrede eller i dårlig opløsning.

Når vi modtager mailen kigger en af vores medarbejdere på billederne, hvor vi i de fleste tilfælde kan finde en løsning over mail.  (Husk at vores kundeservice holder lukket lørdag, søndag og helligdage).

I nogle tilfælde er vi nødt til at få varen ind til undersøgelse. Ved denne procedure sender vi en returlabel på mail, der skal printes. Varen skal pakkes forsvarligt, og sendes indenfor 3 hverdage. Hvis varen ikke er sendt indenfor 3 hverdage – da kan reklamationen afvises!

Når du har afsendt din skriftlige reklamation, må du ikke foretage dig noget med varen før du har fået instrukser fra vores kundeservice angående hvad der skal ske fremadrettet. Vælger du at betale for reparation af varen eller sende den reklameret vare retur på egen regning før du har fået instrukser derom af vores personale, refunderes eventuelle omkostninger ikke. Vores kundeservice skal altid vurdere en reklamation før andet må foretages!

 
Pakken var beskadiget under levering

Det er altid en god idé, at kontrollere, at pakken og dens indhold ikke er beskadiget, før du tager imod leveringen. Hvis pakken er beskadiget under transporten, skal du ikke modtage den eller kvittere for den, men kontakte vores kundeservice angående skaden. Pakken sendes så tilbage til os og vi tilbagebetaler ordren eller sender en ny pakke afsted.

Hvis du allerede har taget imod pakken, eller hvis anden har taget imod den for dig, skal du kontakte kundeservice indenfor 2 hverdage fra modtagelse på mail admin@copenhagenluxe.dk.
Send en mail med foto af pakkens stand, indholdet, fejlen på indholdet samt ordre nr. Du skal gemme emballage og pakkens indhold, da vi i disse sager skal reklamere til fragtselskabet.

Aftales det med kundeservice varen sendt retur, fremsendes gratis fragtlabel til returnering. 
Vi kan ikke refundere penge for fragten af forkert leverede varer eller varer med fejl, hvis kunden selv vælger at sende varen tilbage uden klar aftale med vores kundeservice.

Inden du reklamerer er det måske en god ide at læse, “afklaring” og “punkter der skal overholdes” nedenfor.

Afklaring

Er der overhovedet noget galt med varen eller har fejlen en betydning for varens udseende eller funktion?
Skyldes det, der er galt, en oprindelig fejl ved varen. Altså en fejl sket på fabrikken? 
Er du selv skyld i fejlens opståen ved forkert brug & håndtering, eller er varen bare almindelig slidt?

Punkter der skal overholdes
  • Du skal reklamere øjeblikkeligt efter du har konstateret manglen. Du skal altså reagere indenfor rimelig tid.
  • Du må ikke reparere på varen.
  • Du må ikke benytte varen efter manglen er konstateret. 
  • Du skal følge varens vaskemærke
  • Du skal sende varen tilbage til os indenfor 3 hverdage efter du har modtaget returlabel. 

Overholdes ovenstående punkter ikke er vi i vores ret til at afvise din reklamation.

Scroll to Top